Hvad er et sundt liv - hvem fastlægger det? Er det alene det enkelte menneskes ansvar at drage omsorg for det sunde liv? Har vi ret til at gå i hundene? Kan fællesskabet lade den enkelte i stikken? Må den enkelte tåle, at fællesskabet blander sig?
Sundhed er en forudsætning for et godt liv. Sygdom er en trussel mod det gode liv, derfor vil vi gerne forebygge sygdom.
Den etiske fordring: Hvordan finder vi balancen mellem "retten til at leve sit eget liv" og "pligten til at blande os", når nogen er på gale veje.

Sund aldring handler om at leve sundt hele livet. Vi bliver ældre og ældre, fordi vi lever mere og mere sundt. Med alderdom følger, at vi mister muskelkraft, vi kan miste appetitten, og mange af os bliver ensomme. Modstrategien ser let ud: Motion, velsmagende mad fuld af ernæring og et godt socialt netværk.
Vi ældre bliver betragtet som en belastning eller byrde. Der er et uanstændigt sprogbrug om de ældre. Og så er det oven i købet forkert. Nok bliver vi ældre, men vi bliver bedre til at klare os selv og hjælpe andre. Det gør ikke noget, vi bliver tre år ældre, når vi samtidig bliver fem år sundere.